Jeg har arbejdet med healing siden 2013.
Jeg ser mig selv som en spirituel vejleder, som er med til at igangsætte dybt transformerende processer i dig igennem clairvoyante budskaber og healing.
Min måde at se healing på har ændret sig meget over de sidste par år. Jeg arbejder i stor tillid til min intuition og inddrager de redskaber, som jeg har med mig fra min træning i dette liv – både fra fysiske men også fra åndelige lærermestre.
Jeg arbejder blandt andet med følgende problematikker:
Livsformål
Dybt ønske om forandring
Mistrivsel i familien
Livskrise
At vælge dig selv til
Sygdom
Kærlighed og selvkærlighed
Tvillingeflammer
Spirituel opvågnen
Vækkelse af dine iboende evner
Slip af kontrol og styring
Opløsning af alt i dig og omkring dig, som holder dig tilbage på alle planer uden, at du helt kan sætte ord på det.
Den dybeste healing får du ved, at vi først tager en snak i telefonen om, hvad der fylder i dit liv. Hvorfor du er draget af at få en healing af mig? Du kan stille de spørgsmål til mig, som du ønsker, at jeg skal stille ind på clairvoyant.
Når vi har afsluttet vores samtale, så beder jeg dig lægge dig ned, slå din mobil på flytilstand og sige ja i hjertet til at modtage healingen. Jeg anbefaler, at du booker en session en dag, hvor du har mulighed for at overgive dig fuldt til processen resten af dagen. Du vil ofte være træt og følsom efter healingen. Så giv dig selv den gave, at du har fri til at være i processen resten af dagen.
Jeg har evnen til at gå ind i din krop og se, hvad der blokerer i dig lige netop der, hvor du er nu. Det kan være forhindringer, som blokerer dig i forhold til økonomisk og spirituelt flow. Det kan påvirke din evne til at tiltrække ubetinget kærlighed eller blokere for de rigtige relationer spirituelt, arbejdsmæssigt eller venskabeligt. Det kan være blokeringer, som skaber et energetisk og fysisk ubehag i din krop.
Jeg scanner din krop igennem for sort magi, witchcraft eller anden magi, som er lagt på dig i gamle liv af dig selv eller andre, som skaber ubalance i eller omkring dig.
Jeg arbejder også med at aktivere, rense og opgradere dine chakra. Jeg gennemgår de forskellige energilegemer, som der omgiver din krop, så disse legemer er fuldstændigt rensede for gammel og fremmed energi og at energilegemerne er lukkede for uønsket energi. Jeg arbejder med din kundalini energi. Jeg mærker ind, om denne energi er aktiveret i dig. Om kundalini energien er i balance og om du er klar til at få ført energien igennem de nye chakra, som jeg arbejder med.
Når du ønsker at booke en healing hos mig, så går jeg altid ind og mærker efter, om jeg er den rigtige healer til dig. Jeg er altid bundærlig. Hvis jeg får et nej, så vil jeg ofte få et bud fra mine guider om, hvem der kan være den helt rigtige healer til dig.
Andre gange går jeg ind og anbefaler dig, at du skal starte med at arbejde med udvalgte krystaller i en måned eller to, inden jeg fornemmer, at du er klar til den dybe transformation, som en healing fra mig vil igangsætte.
En dyb healing vil altid igangsætte en stor proces i dig. Du vil kunne blive mere træt, have hovedpine, fysisk udrensning, mere intens drømmeaktivitet mm. Der kan være store følelser, som larmer, som du på ingen måde kan forstå eller forklare. Det er en helt naturlig reaktion på en healing og netop et tegn på, hvor godt at du har taget imod healingen. Hvis du føler, at reaktionen er voldsom, så ræk endelig ud til mig på en sms. Så vil jeg lige scanne dig igennem og regulere det, som der skal til i din krop.
Pris for healing
Healing som fjernhealing inklusiv snak
Pris 1500 kr
Healing fysisk hos mig koster 1995 kr
Varighed
Healingen tager omkring 1,5 time inklusiv snak
Du kan booke en healing uden snak til 1000 kr.
Her foregår vores kommunikation på skrift